a-gas

Overordnet fremgangsmåde

Kaufman DA. Interpretation of Arterial Blood Gases (ABGs). American Thoracic Society Clinical Education. — 6-trins fremgangsmåde, klassifikation af primær forstyrrelse, anion gap-baseret tilgang. Appens didaktiske skelet (Trin 1-6 i analysen) følger denne ramme.

Berend K, de Vries APJ, Gans ROB. Physiological approach to assessment of acid-base disturbances. N Engl J Med 2014;371:1434-1445. — Moderne fysiologisk 6-trins-tilgang; samler kompensationsformlerne i én tabel. Kilde til Winters' ±2 mmHg. Appens ±5 mmHg ved HCO₃⁻ ≤ 15 er appens egen didaktiske udvidelse (se Trin 4-teksten), ikke Berends. Anvendt i appens Trin 4; artiklen er ikke kilde til albumin-korrektionen eller A-a age/4 + 4-reglen.

Adrogué HJ, Madias NE. Management of life-threatening acid-base disorders. N Engl J Med 1998;338:26-34. — Moderne oversigt over syre-base-forstyrrelser og kompensationsmønstre. Kilde til ΔHCO₃ = 0,35 · ΔpCO₂ ved kronisk respiratorisk acidose anvendt i Trin 4.

Adrogué HJ, Madias NE. Management of life-threatening acid-base disorders — second of two parts. N Engl J Med 1998;338:107-111. — Behandlingsprincipper for syre-base-forstyrrelser; supplerer del 1.

Kompensationsformler

Albert MS, Dell RB, Winters RW. Quantitative displacement of acid-base equilibrium in metabolic acidosis. Ann Intern Med 1967;66:312-322. — "Winters formel": forventet pCO₂ = 1,5·HCO₃⁻ + 8 ±2 ved metabolisk acidose.

Javaheri S, Shore NS, Rose B, Kazemi H. Compensatory hypoventilation in metabolic alkalosis. Chest 1982;81:296-301. — Formlen pCO₂ = 0,7·HCO₃⁻+21 ±2 (didaktisk udvidet til ±5) for forventet kompensation ved metabolisk alkalose. Artiklens egen regression har samme hældning 0,7 og konstantled 20 (appen bruger 21); ±2 er artiklens egen SEM.

Anion gap og delta-ratio

Figge J, Jabor A, Kazda A, Fencl V. Anion gap and hypoalbuminemia. Crit Care Med 1998;26:1807-1810. — Albumin-korrektion af AG (2,5 mmol/L per 1 g/dL albumin under normal).

Wrenn K. The delta (Δ) gap: an approach to mixed acid-base disorders. Ann Emerg Med 1990;19:1310-1313. — Definerer Δgap = ΔAG − ΔHCO₃⁻ (en SUBTRAKTION, signifikant ved >+6/<-6) til at afsløre en skjult metabolisk alkalose hhv. NAGMA oven i en HAGMA. Appens delta-RATIO (en division, se Rastegar 2007 nedenfor) er et beslægtet, men separat mål (A3-08, ret 12-09-2026: rettet PubMed-id og præciseret at Wrenns eget bidrag er gap-subtraktionen, ikke ratioen).

Rastegar A. Use of the ΔAG/ΔHCO₃⁻ ratio in the diagnosis of mixed acid-base disorders. J Am Soc Nephrol 2007;18:2429-2431. — Kilden til selve delta-RATIOEN (ΔAG/ΔHCO₃⁻, en division) og dens fortolkningstærskler, som appens Trin 6 anvender — tidligere fejlagtigt tilskrevet Wrenn 1990 (se ovenfor), hvis eget bidrag er en subtraktion, ikke en ratio (A3-08, ret 12-09-2026).

Alveolær gasligning og A-a iltgradient

Helmholz HF Jr. The abbreviated alveolar air equation. Chest 1979;75:748. — Kilde til den forenklede alveolære gasligning (et kort indlæg i Chest). Reglen om A-a's øvre normalgrænse (alder/4 + 4 mmHg) er en udbredt tommelfingerregel, sekundær kilde: den kan ikke tilskrives dette indlæg, og aldersafhængigheden af A-a understøttes af Mellemgaard nedenfor.

Mellemgaard K. The alveolar-arterial oxygen difference: its size and components in normal man. Acta Physiol Scand 1966;67:10-20. — Reference for aldersafhængigheden af A-a hos sunde voksne.

Ilttilskud og hyperoxi

O'Driscoll BR, Howard LS, Earis J, Mak V. BTS guideline for oxygen use in adults in healthcare and emergency settings. Thorax 2017;72(Suppl 1):ii1-ii90. DOI 10.1136/thoraxjnl-2016-209729. — Kilde til rådene om ilttilskud og forbeholdene om at estimere FiO₂ ud fra L/min, samt til omtalen af ilttoksicitet ved vedvarende høj FiO₂. Selve FiO₂-estimaterne er tommelfingerregler.

P/F ratio og ARDS Berlin-kriterier

ARDS Definition Task Force, Ranieri VM, Rubenfeld GD, et al. Acute respiratory distress syndrome: the Berlin Definition. JAMA 2012;307:2526-2533. — Berlin Definition: P/F-baserede sværhedsgrader (mild over 200 til og med 300, moderat over 100 til og med 200, svær til og med 100 mmHg) ved PEEP ≥5 cm H₂O og bilaterale infiltrater.

Gowda MS, Klocke RA. Variability of indices of hypoxemia in adult respiratory distress syndrome. Crit Care Med 1997;25:41-45. — Dokumenterer at A-a's lineære FiO₂-skalering er upålidelig ved høj FiO₂; understøtter brug af P/F ratio som primær markør i ICU.

Akut vs. kronisk respiratorisk forstyrrelse

Brackett NC Jr, Cohen JJ, Schwartz WB. Carbon dioxide titration curve of normal man. N Engl J Med 1965;272:6-12. — Undersøgte KUN AKUT hyperkapni; grundlaget for den akutte koefficient (−0,008 × ΔpCO₂).

Brackett NC Jr, Wingo CF, Muren O, Solano JT. Acid-base response to chronic hypercapnia in man. N Engl J Med 1969;280:124-130. — Opfølgende artikel af (delvist) samme forfattergruppe, om KRONISK hyperkapni; grundlaget for den kroniske koefficient (−0,003 × ΔpCO₂), tidligere fejlagtigt tilskrevet 1965-artiklen ovenfor (A3-08, ret 12-09-2026 — de to artikler undersøger hver sin tilstand og har forskellige medforfattere).

Korrigeret Na⁺ ved hyperglykæmi

Katz MA. Hyperglycemia-induced hyponatremia — calculation of expected serum sodium depression. N Engl J Med 1973;289:843-844. — Klassisk korrektionsfaktor: +1,6 mmol/L Na⁺ per 5,5 mmol/L glucose over normalen.

Hillier TA, Abbott RD, Barrett EJ. Hyponatremia: evaluating the correction factor for hyperglycemia. Am J Med 1999;106:399-403. — Seks raske forsøgspersoner. 2,4 mmol/L Na⁺ per 5,5 mmol/L glucose er gennemsnittet over hele intervallet; 1,6 passede op til ca. 22 mmol/L glucose, og 4,0 passede bedre derover. Appen bruger 1,6 op til 22 og 4,0 for glucose over 22 (stykkevis).

Iltindhold (CaO₂)

Hsia CCW. Respiratory function of hemoglobin. N Engl J Med 1998;338:239-247. — Grundlaget for CaO₂ = Hüfner-faktor × Hb × SaO₂ + 0,003 × PaO₂ (bundet plus opløst ilt).

Dijkhuizen P, Buursma A, Fongers TM, Gerding AM, Oeseburg B, Zijlstra WG. The oxygen binding capacity of human haemoglobin. Pflugers Arch 1977;369:223-231. — Hüfner-faktoren omgjort empirisk: ca. 1,39 mL O₂ pr. g rent Hb (1,389). Appen bruger 1,39 og trækker CO-Hb og MetHb fra separat; 1,34 er en klinisk værdi med typisk dyshæmoglobin allerede indregnet.

Yderligere baggrund: Rose BD, Post TW. Clinical Physiology of Acid-Base and Electrolyte Disorders, 5. udg., McGraw-Hill 2001 (kanonisk lærebog — ikke online tilgængelig); Halperin ML, Kamel KS, Goldstein MB. Fluid, Electrolyte, and Acid-Base Physiology, Saunders.