Spirometri med reversibilitetstest
Du puster i et apparat før og efter luftvejsåbnende medicin. En tydelig bedring er en af de måder, diagnosen kan afgøres på. En normal spirometri på dagen udelukker ikke astma.
Viden
Astma er hyppig, behandlelig og bliver ofte levet med i årevis, før den får sit rigtige navn. Hvad astma egentlig er. Hvordan diagnosen stilles med målinger frem for symptomer alene. Hvad god kontrol vil sige.
Astma er en tilstand i de nedre luftveje, hvor slimhinden er inflammeret, og hvor luftvejene reagerer lettere, end de burde. Reaktionen snævrer luftvejen ind fra tre sider på én gang: slimhinden hæver, der dannes slim, og den glatte muskulatur omkring luftvejen trækker sig sammen. Det er derfor, den samme person kan trække vejret helt ubesværet den ene dag og have åndenød den næste.
Netop svingningen er pointen. En forkølelse, pollen, kold luft, anstrengelse, tobaksrøg, et kæledyr eller en periode med stress kan hver især tippe balancen, og mønsteret er forskelligt fra person til person. To ting følger af det: diagnosen kan ikke hvile på, hvordan du har det den dag, du bliver undersøgt, og behandlingen retter sig mod den underliggende inflammation frem for mod den enkelte dårlige dag.
Symptomer
Ikke alle har alle symptomer, og nogle har kun ét. Det, der peger mod astma, er mønsteret: symptomer der kommer og går, der er værst om natten eller tidligt om morgenen, og som udløses af noget genkendeligt.
Symptomerne alene rækker ikke. De overlapper med flere andre tilstande, og de er der ikke på en god dag. Diagnosen hviler derfor på en måling, der viser, at forsnævringen er variabel: at den kan fremkaldes eller gå tilbage, og at ændringen er stor nok til at tælle.
Du puster i et apparat før og efter luftvejsåbnende medicin. En tydelig bedring er en af de måder, diagnosen kan afgøres på. En normal spirometri på dagen udelukker ikke astma.
Når spirometri alene ikke afklarer spørgsmålet, udfordres luftvejene forsigtigt og kontrolleret, så en tendens til at reagere kan måles. Klinikken tilbyder mannitol, metakolin, EVH og en standardiseret anstrengelsestest på ergometercykel.
En enkel pusteprøve, der måler kvælstofoxid i udåndingsluften (en markør for den eosinofile, ofte allergiske, luftvejsinflammation, der ses ved astma). Den hjælper med at bekræfte diagnosen og styre behandlingen.
En priktest og, hvor det er relevant, en blodprøve kortlægger de allergener, der betyder noget for dig. Allergi er ikke årsagen hos alle, men hvor den er der, ændrer det, hvad der kan gøres ved udløserne.
Noget inhalationsmedicin skal pauseres før målingerne, ellers viser testen medicinen i stedet for astmaen. Hold kun pause, hvis klinikken har bedt dig om det. Pausetiderne står på siden om lungefunktionsundersøgelse.
Behandling
Inhalationssteroid er fundamentet. Det virker på den underliggende inflammation, og det virker kun, mens det tages, hvilket er grunden til, at det er den del, folk oftest stopper for tidligt, og den del, der oftest forklarer, hvorfor astmaen kom igen. For nogle er den forebyggende og den anfaldsvirkende medicin samlet i én inhalator.
Korttidsvirkende anfaldsmedicin alene er ikke en behandling. At have brug for den ofte er et tegn på, at grundbehandlingen skal justeres, ikke på at du skal tage mere af den. Hvilken inhalator, i hvilken dosis og i hvilken kombination afgøres individuelt, og inhalationsteknikken er værd at gennemgå, for en stor del af dårlig kontrol er teknik og ikke dosis.
Ved siden af medicinen: hvad der kan gøres ved udløserne. For rygere er rygestop det vigtigste enkelttiltag. Allergivaccination er relevant for nogle med luftvejsallergi, og en tilstoppet næse er en ledsagende tilstand, der er værd at få behandlet.
Velbehandlet astma er ikke et spørgsmål om held. Den har en beskrivelse: ingen hoste, hvæsen eller trykken for brystet i hverdagen, ingen symptomer om natten, ingen begrænsning i det, du gerne vil, og sjældent brug for anfaldsmedicin. Passer én af delene ikke, kan der som regel justeres på noget.
Hvor astmaen bliver ved med at være vanskelig trods korrekt behandling, er næste skridt ikke automatisk mere medicin. Det er en systematisk gennemgang: er diagnosen rigtig, er inhalationsteknikken rigtig, bliver medicinen faktisk taget, er der en ubehandlet næse, refluks, en laryngeal årsag eller et vejrtrækningsmønster, der holder symptomerne i gang? Hvor der er indikation for biologisk behandling, er det sygehusmedicin, og henvisningen går videre herfra.
Kontakt din egen læge eller klinikken, hvis anfaldsmedicinen virker kortere end normalt eller skal bruges dagligt, hvis symptomerne vækker dig om natten, eller hvis du ikke kan holde dit sædvanlige aktivitetsniveau. Det er tegn på en forværring, og på at behandlingen skal justeres.
Kontakt din egen læge i dennes åbningstid. Uden for din egen læges åbningstid: Akuttelefonen 1813 (Region Hovedstaden). Ved livstruende symptomer, herunder svær åndenød hvor du ikke kan tale i hele sætninger, eller hvor anfaldsmedicinen ikke hjælper: 112. Klinikken er ikke en akutfunktion.
Spørgsmål & svar
Den kan lægge sig i lange perioder, og nogle har ingen symptomer i årevis. Tendensen til, at luftvejene reagerer, bliver som regel ved, så det er bedre at tænke på den som noget, der kan holdes godt i ro, end som noget der forsvinder. Det er også derfor, behandlingen revurderes frem for bare at blive stoppet.
Ja. Velbehandlet astma er ikke en grund til at træne mindre, og fysisk aktivitet er godt for lungerne. Hvis det er anstrengelsen selv, der udløser symptomerne, er det et bestemt mønster, som kan måles og behandles.
Det afhænger af, hvor meget astma du har. Nogle skal tage forebyggende medicin dagligt, andre kun efter behov, men den virker kun, mens den tages. Hvor meget og i hvilken form afgøres individuelt og revurderes, efterhånden som astmaen ændrer sig. Stop aldrig din forebyggende medicin på egen hånd.
Som hovedregel ja. Velbehandlet astma er vigtig for både dig og barnet, og de fleste inhalationsbehandlinger fortsættes under graviditet. Stop aldrig din forebyggende medicin på egen hånd. Tal med os eller din egen læge, så planen kan tilpasses.
Almindelig inhalationsbehandling er i vidt omfang tilladt inden for fastsatte rammer. Et mindre antal lægemidler kræver dispensation. De bindende svar ligger hos Anti Doping Danmark og den gældende WADA-liste.
Udvalgte referencer bag denne side.
Klinikken udreder astma med lungefunktionsmåling, FeNO-måling og, når der er behov, en provokationstest tilpasset din situation. Der kræves normalt en henvisning fra egen læge; du kan også blive set som privat- eller forsikringspatient. Denne side er generel information og erstatter ikke en lægelig vurdering.