Metakolin virker direkte på den glatte muskulatur i luftvejsvæggen og får den til at trække sig sammen. Alle luftveje reagerer, hvis mængden er stor nok; det, testen måler, er hvor lidt der skal til, før dine gør. Den følsomhed er et af astmaens kernetræk.
Du inhalerer metakolin i trinvist stigende mængder, og lungefunktionen måles efter hvert trin. Metakolintesten stopper, så snart FEV1 er faldet 20 procent fra udgangsværdien, eller når sidste trin er givet uden fald. Er testen positiv, eller får du symptomer, får du derefter luftvejsåbnende medicin, og målingen gentages, så vejrtrækningen er normal igen, inden du går.
Et negativt svar (intet fald gennem hele protokollen) taler stærkt imod aktuel astma, og det er testens vigtigste egenskab. To betingelser skal være opfyldt, for at det gælder: du skal have haft symptomerne i dagene omkring testen, og medicinpausen (den, klinikken har aftalt med dig) skal være overholdt. Et positivt svar viser, at luftvejene er hyperreaktive, men det er ikke i sig selv en astmadiagnose: hyperreaktivitet ses også ved høfeber, efter en luftvejsinfektion, ved KOL og hos rygere. Der er en gråzone, hvor faldet først kommer ved de højeste doser; det svar vurderes sammen med dine symptomer, mens et fald ved lave doser vejer tungt.
Metakolin er en af de mest følsomme provokationstests i en almindelig astma-udredning. Det gælder ikke for atleter: hos atleter klarer testen sig markant dårligere, og nogle med en positiv hyperventilationstest har en negativ metakolintest. Ved anstrengelsesrelaterede symptomer er en af de indirekte tests nedenfor det rigtige valg.