FeNO-måling
Måler inflammation (irritationstilstand) i luftvejene via din udåndingsluft. Hurtig og enkel. Du puster roligt i et apparat.
Viden
Lungefunktionsundersøgelse (spirometri): sådan foregår den.
Lungefunktionsundersøgelsen er kernen i lungemedicinsk udredning. Den er smertefri, tager kort tid og giver objektive tal for, hvordan dine lunger fungerer: tal, der sammen med din sygehistorie danner grundlaget for diagnose og behandling.
Spørgsmål & svar
Ofte stillede spørgsmål om lungefunktionsundersøgelse.
Hvordan foregår en lungefunktionsundersøgelse?
Du sidder ned med en blød klemme på næsen og puster så hårdt og længe ud, som du kan, i et mundstykke. Målingen gentages nogle gange, og ved en reversibilitetstest gentages den igen efter luftvejsåbnende medicin. Du får svaret, inden du går.
Hvad må jeg ikke tage inden en pusteprøve?
Noget inhalationsmedicin skal pauseres, ellers viser testen medicinen i stedet for lungerne. Hold kun pause, hvis klinikken har bedt dig om det. Pausetiderne står her på siden.
Gør det ondt?
Nej. Undersøgelsen er smertefri. Nogle bliver kortvarigt svimle af de kraftige pust, og det går over af sig selv.
Udelukker en normal måling astma?
Nej. Lungefunktionen er ofte helt normal mellem symptomperioderne. Er mistanken der fortsat, er næste skridt en bronkial provokationstest.
Hvad måler den?
Spirometri måler, hvor meget luft du kan puste ud, og hvor hurtigt det går. De to vigtigste tal er FEV1 (den mængde luft, du kan puste ud i det første sekund) og FVC, den samlede mængde luft, du kan puste ud efter en fuld indånding. Forholdet mellem dem, og den flow-volume-kurve undersøgelsen tegner, viser, om luften bevæger sig frit gennem luftvejene, eller om noget bremser den.
Mønsteret i kurven og tallene hjælper med at skelne mellem forskellige årsager til åndenød og hoste: fx om luftvejene er forsnævrede, som ved astma, eller om forklaringen skal findes et andet sted. Dine resultater sammenlignes med forventede værdier for din alder, højde og køn, og ved kontrolbesøg kan de følges over tid, så effekten af behandling kan måles objektivt.
Sådan foregår den.
Undersøgelsen kræver ingen nåle og gør ikke ondt, men den kræver, at du gør dig umage med hvert pust. Personalet guider dig hele vejen, og de fleste har fanget teknikken efter et forsøg eller to.
-
Du sidder klar
Du sidder ned under hele undersøgelsen og får en blød klemme på næsen, så al luften går gennem munden.
-
Du puster i et mundstykke
Du trækker vejret helt ind og puster derefter så hårdt og så længe ud i et mundstykke, som du kan. Målingen gentages typisk nogle gange for at sikre, at tallene er pålidelige.
-
Evt. reversibilitetstest
Ofte gentages målingen, efter at du har inhaleret luftvejsudvidende medicin. Bliver tallene tydeligt bedre, kan det pege i retning af astma. Det kaldes en reversibilitetstest.
-
Svar med det samme
Resultaterne gennemgås med dig med det samme: hvad tallene viser, hvad de betyder for dig, og hvad næste skridt er.
Det må gerne føles anstrengende
Et maksimalt pust kan føles anstrengende, og nogle hoster kortvarigt bagefter. Det er helt normalt og går over i løbet af et øjeblik. Du kan holde små pauser mellem pustene, og undersøgelsen tilpasses altid dit tempo. Hele undersøgelsen, inklusive en eventuel reversibilitetstest, er typisk overstået inden for samme konsultation.
Andre undersøgelser i klinikken
Spirometrien står sjældent alene. Afhængigt af dine symptomer kan den suppleres med:
Bronkial provokationstest
Mannitol, metakolin, EVH eller anstrengelsestest: bruges, når diagnosen kræver det, fx ved mistanke om anstrengelsesudløst astma.
Impuls-oscillometri (IOS)
Måler modstanden i luftvejene, mens du trækker vejret roligt. Der er ingen pusteøvelse, så den kan bruges, når en almindelig lungefunktionsundersøgelse er svær at gennemføre, og som supplement til den.
Allergiudredning
Priktest og/eller blodprøve (specifik IgE), når allergi kan spille en rolle for dine symptomer.
Sådan forbereder du dig.
Du behøver ikke gøre det store, men et par enkle ting gør tallene mere pålidelige:
- Undgå kraftig fysisk anstrengelse den sidste time før undersøgelsen.
- Undgå et stort måltid de sidste par timer og rygning/nikotin den sidste time.
- Kom i god tid, så du ikke er forpustet, når vi går i gang.
-
Vigtigt om din medicin: hold kun pause med din inhalationsmedicin, hvis klinikken har bedt dig om det. Har klinikken givet dig en instruks (fx ved bookingen eller i en besked), så følg den, og ring til klinikken, hvis du er i tvivl. Klinikkens standard-pausetider er:
Spirometri (lungefunktion): hurtigtvirkende anfaldsmedicin (fx salbutamol): 6 timer · langtidsvirkende beta2-agonist (fx formoterol, salmeterol): 24–36 timer · ultra-langtidsvirkende beta2-agonist (fx vilanterol, indacaterol): 48 timer · ipratropium (fx Atrovent): 12 timer · langtidsvirkende antikolinergika (fx tiotropium): 36–48 timer · forebyggende (inhalationssteroid): fortsættes som vanligt.
Provokationstest: hurtigtvirkende anfaldsmedicin (fx salbutamol): 8 timer · langtidsvirkende beta2-agonist (fx formoterol, salmeterol): 36–48 timer · ultra-langtidsvirkende beta2-agonist (fx vilanterol, indacaterol): 48 timer · ipratropium (fx Atrovent): 12 timer · langtidsvirkende antikolinergika (fx tiotropium): 7 døgn · inhalationssteroid og montelukast: efter aftale · antihistamin (allergimedicin): 3 døgn.
EVH-test: hurtigtvirkende anfaldsmedicin (fx salbutamol): 8 timer · langtidsvirkende beta2-agonist (fx formoterol, salmeterol): 36–48 timer · ultra-langtidsvirkende beta2-agonist (fx vilanterol, indacaterol): 48 timer · ipratropium (fx Atrovent): 12 timer · langtidsvirkende antikolinergika (fx tiotropium): 7 døgn · inhalationssteroid og montelukast: efter aftale · antihistamin (allergimedicin): 3 døgn.
Før en indirekte test (mannitol, EVH eller anstrengelsestest) gælder desuden: undgå hård motion de sidste 4 timer og koffein (kaffe, te, cola, energidrik) på selve dagen. Det gælder ikke før en metakolintest. Har du haft luftvejsinfektion inden for de seneste to til seks uger, så ring og flyt tiden. - Priktest (allergitest): antihistamin (allergimedicin): 3 døgn.
- Medbring en opdateret medicinliste og eventuelle tidligere lungefunktionsmålinger.
- Medbring altid din anfaldsmedicin.
Skal dine lunger undersøges?
Lungefunktionsundersøgelsen indgår i næsten alle udredningsforløb i klinikken og udføres ved dit besøg, når det er relevant. Der kræves normalt en henvisning fra egen læge; du kan også blive set som privat- eller forsikringspatient. Denne side er generel information og erstatter ikke en lægelig vurdering.