Viden
EILO er en forbigående forsnævring i strubehovedet under hård anstrengelse og én af flere mulige årsager til åndenød ved sport. Den bliver ofte forvekslet med astma, og derfor bliver mange behandlet forkert i årevis. Hvad tilstanden er. Hvordan den adskiller sig fra astma. Hvordan diagnosen stilles.
EILO står for exercise-induced laryngeal obstruction, på dansk anstrengelsesudløst laryngeal obstruktion. Strubehovedet sidder øverst i luftvejene, dér hvor luften passerer på vej til lungerne. Under hård anstrengelse kan strubehovedets strukturer bevæge sig indad og forsnævre åbningen, netop i det øjeblik behovet for luft er størst. Følgen er, at det bliver svært at trække vejret. Selve bevægelsen er velbeskrevet og kan ses direkte under en undersøgelse; hvorfor den opstår, er derimod ikke afklaret, og nyere arbejde peger på, at EILO dækker over flere undertyper med hver sin mekanisme.
Tilstanden har haft flere navne. EILO er også tidligere blevet kaldt VCD (vocal cord dysfunction, på dansk stemmebåndsdysfunktion). Den betegnelse er forældet og upræcis, og nogle gange direkte forkert: forsnævringen starter oftest over stemmelæberne, i de supraglottiske strukturer, og hos nogle involverer den slet ikke stemmelæberne. I dag samles tilstandene under betegnelsen inducerbar laryngeal obstruktion (ILO), og EILO er den form, der udløses af anstrengelse.
Forsnævringen kan sidde i forskellige niveauer. Hos nogle er det stemmelæberne selv, der lukker sig sammen (glottisk), hos andre er det bløddels-strukturerne over dem (supraglottisk), og hos nogle er det begge dele. Oftest starter forsnævringen supraglottisk, og hos nogle kommer en glottisk komponent sekundært til; ren glottisk forsnævring er mindre almindelig. At fastlægge hvilket niveau der er tale om, er en del af undersøgelsens formål, og det afspejles direkte i de danske diagnosekoder.
EILO er ikke farligt i sig selv. Forsnævringen er forbigående, og vejrtrækningen normaliseres i løbet af få minutter, når anstrengelsen ophører. Men det kan være skræmmende i situationen, og uden en forklaring får det mange til at undgå netop den træning, de gerne vil. Enkelte kan opleve at besvime under et voldsomt anfald. Dykning kan være problematisk og farligt, hvis man har EILO og får et anfald under et dyk.
Symptomer
Symptomerne kommer ved høj intensitet, under selve anstrengelsen, og de aftager hurtigt, når du stopper. Netop det tidsforløb er et af de tydeligste fingerpeg.
Et kort lyd- eller videoklip af din vejrtrækning, mens du har symptomer, er ofte den mest brugbare enkeltoplysning, du kan tage med til den første konsultation. Lyden af indåndingen siger meget i sig selv. Notér desuden, hvornår symptomerne kom, hvad du lavede, og hvor hurtigt de aftog.
EILO ses hyppigst hos teenagere og yngre voksne, og blandt dem, der udredes for tilstanden, er der flest piger og kvinder. Tilstanden er almindelig blandt atleter og fysisk aktive, men den er på ingen måde forbeholdt konkurrenceidræt: enhver, der presser sig selv hårdt nok, kan opleve den. Den er formentlig hyppigere, end mange antager: i befolkningsundersøgelser blandt unge er EILO fundet hos omkring 5 til 7 procent, men undersøgelserne er få og forholdsvis små.
Blandt atleter, der udredes for anstrengelsesudløst åndenød, står EILO for en betydelig del af tilfældene. Den forekommer på tværs af idrætsgrene og ses især dér, hvor intensiteten er høj og vedvarende: løb, cykling, svømning, roning, langrend, fodbold, håndbold og kampsport.
Et gennemgående mønster er værd at bemærke: mange er allerede blevet behandlet for astma i årevis, uden effekt, før nogen kigger på strubehovedet.
Det er den vigtigste skelnen af alle, og også den, der oftest bliver ramt forkert. Astma er en forsnævring af de nedre luftveje inde i lungerne; EILO er en forsnævring ved indgangen til luftvejene, i strubehovedet. Astma høres som pibende vejrtrækning fra brystet og er værst i minutterne efter træning; EILO høres som anstrengt, hørbar vejrtrækning fra halsen, er værst under selve anstrengelsen og går hurtigt over, når du stopper. Astma responderer på medicin; EILO gør det grundlæggende ikke. Og de to kan udmærket optræde samtidig, og derfor bør en udredning se på begge dele frem for at slå sig til tåls med det første plausible svar.
Diagnose
Symptomer alene er upålidelige, i begge retninger. Diagnosen hviler derfor på objektive undersøgelser og på at be- eller afkræfte alternativerne frem for at gætte mellem dem.
Hvornår kommer symptomerne, ved hvilken intensitet, hvor hurtigt aftager de, hvordan lyder vejrtrækningen, og hvad er allerede prøvet? Tag din optagelse med, hvis du har en.
Spirometri og om nødvendigt en bronkial provokationstest be- eller afkræfter astma. Hos atleter er det typisk EVH (eukapnisk frivillig hyperventilation) eller en anstrengelsestest.
Kontinuerlig laryngoskopi under anstrengelse er den eneste undersøgelse, der viser forsnævringen direkte, mens den sker. Det er den, der afgør spørgsmålet.
Et tyndt, bøjeligt kikkert-kamera føres gennem næsen og holdes på plads, mens du cykler eller løber op til maksimal belastning. Strubehovedet kan dermed betragtes i præcis det øjeblik, symptomerne opstår, og forsnævringens grad og niveau kan beskrives i stedet for at blive sluttet indirekte. Det lyder mere ubehageligt, end det er: langt de fleste gennemfører undersøgelsen uden problemer.
Klinikken etablerer CLE i den nærmeste fremtid. Indtil da gives udredning og rådgivning ved speciallæge med betydelig personlig erfaring med undersøgelsen. I vurderingen indgår så længe en idrætsspecifik sygehistorie, din egen lyd- eller videooptagelse, objektiv udredning for astma, en vurdering ved øre-næse-hals-læge og eventuelt en logopædisk vurdering. Er det ikke allerede sket, kan vi henvise til det. Er der fortsat mistanke om EILO efter den indledende udredning, kan en CLE indgå, enten i klinikken når den er etableret, eller via henvisning til hospital.
I det danske klassifikationssystem ligger tilstandene under DJ38.8, inducerbar laryngeal obstruktion (ILO). Underkoderne skelner mellem forsnævringens niveau, glottisk, supraglottisk eller kombineret, og mellem hvad der udløser den, anstrengelse eller irritanter. De anstrengelsesudløste former, altså EILO, er koderne, der ender på 1.
Håndtering
Der findes ikke medicin, der retter sig mod selve forsnævringen. Førstevalget er logopædisk træning hos en specialist med kendskab til EILO og ILO. Alt øvrigt afhænger af den individuelle problemstilling.
Førstevalget er målrettet træning hos en logopæd med kendskab til EILO og ILO. Du lærer teknikker, der holder strubehovedet åbent under belastning, og du træner i at bruge dem ved den intensitet, hvor symptomerne rent faktisk opstår. Det bygger på klinisk erfaring og opgørelser af behandlede patienter. Logopædisk træning ved EILO er endnu ikke afprøvet i et publiceret randomiseret forsøg.
For mange ændrer det alene en hel del. Når man ved, at forsnævringen er forbigående og harmløs, fylder frygten mindre i situationen. At frygten i sig selv skulle forstærke selve forsnævringen er en udbredt klinisk antagelse, men den er ikke godtgjort. Det er en del af behandlingen, ikke en erstatning for den.
Afhængigt af den individuelle problemstilling kan andre tiltag afprøves, for eksempel justeret opvarmning og belastningsstyring eller vejrtrækningsfysioterapi. Gavnen for selve forsnævringen er ikke sikkert dokumenteret, og det hører med i beslutningen. Samtidig astma, næsesymptomer eller refluks er en anden sag og skal behandles på egne præmisser.
For enkelte, og det er reelt meget få, er kirurgi på strubehovedet den rigtige løsning. Det gælder især den supraglottiske form, og det bliver først aktuelt, når problemstillingen er svær og ikke har responderet på logopædisk træning. Indgrebet er uopretteligt og har mulige komplikationer, så det håndteres på specialiserede centre.
Åndenød under træning har en række mulige forklaringer, og EILO er kun én af dem. Anstrengelsesudløst astma er formentlig hyppigere; dysfunktionel vejrtrækning, dårligt kontrolleret astma, forsnævring i næsen, blodmangel og hjertemæssige årsager hører også med på listen. Hvilken af dem der er på spil, kan ikke afgøres ud fra symptomerne alene, og netop derfor ser udredningen på hele billedet frem for på én tilstand.
Konkurrerer eller træner du seriøst, skal udredningen desuden tage højde for din sport, herunder antidoping-reglerne, hvis astma-behandling viser sig at være relevant.
Åndenød under hård træning får ofte stemplet astma, men årsagen kan være anstrengelsesudløst laryngeal obstruktion (EILO), der sidder i strubehovedet. Behandlingen er helt forskellig, så det er vigtigt at skille dem ad.
Idrætsspecifik udredning af anstrengelsesudløst åndenød hos atleter: EIB, EILO og dysfunktionel vejrtrækning.
Udvalgte referencer bag denne side.
Spørgsmål & svar
Nej. EILO kan være voldsomt ubehageligt og virke skræmmende, men forsnævringen er forbigående, og vejrtrækningen normaliseres, når anstrengelsen ophører. Netop den viden indgår i håndteringen. At frygten for anfaldet i sig selv skulle forstærke det, er en udbredt klinisk antagelse, men den er ikke godtgjort. Hvis du dykker, kan det dog være farligt at få et anfald under et dyk.
De hænger tæt sammen. ILO (inducerbar laryngeal obstruktion) er den nutidige samlebetegnelse for forsnævring i strubehovedet udløst af en ydre faktor, og EILO er den form, der udløses af anstrengelse. VCD (vocal cord dysfunction, på dansk stemmebåndsdysfunktion) er en tidligere betegnelse for det samme, men forældet og upræcis, fordi den peger på stemmelæberne alene, og ved supraglottisk EILO er den direkte forkert.
Sjældent. Inhalationsmedicin virker på de nedre luftveje i lungerne, mens EILO sidder i strubehovedet. Manglende effekt af korrekt anvendt astmamedicin er ofte netop det, der får mistanken om EILO til at opstå. Har man samtidig astma, skal den naturligvis fortsat behandles.
Førstevalget er logopædisk træning hos en specialist med kendskab til EILO og ILO, hvor man lærer teknikker, der holder strubehovedet åbent under belastning. Der findes ikke medicin, der retter sig mod selve forsnævringen. Andre tiltag kan afprøves afhængigt af den individuelle problemstilling, men uden sikkert dokumenteret gavn, og for enkelte, meget få, er kirurgi den rigtige løsning. Logopædisk træning ved EILO er endnu ikke afprøvet i et publiceret randomiseret forsøg, så anbefalingen hviler på klinisk erfaring.
Ja, og det er ikke ualmindeligt. Derfor stopper en ordentlig udredning ikke ved det første plausible svar, men ser på hele billedet: både de nedre luftveje og strubehovedet.
CLE står for kontinuerlig laryngoskopi under anstrengelse. Et tyndt, bøjeligt kamera føres gennem næsen og holdes på plads, mens man cykler eller løber op til maksimal belastning. Strubehovedet kan dermed ses i præcis det øjeblik, symptomerne opstår. Det er den eneste undersøgelse, der direkte viser forsnævringen, mens den sker, og den regnes derfor som referencetesten for EILO.
Hos en del unge aftager symptomerne med årene. Men det er ikke noget, man bør vente passivt på, hvis symptomerne begrænser træning, skolegang eller livskvalitet, og slet ikke før diagnosen er afklaret.
Ja. EILO ses netop hyppigst hos teenagere og yngre voksne, og blandt dem, der udredes for tilstanden, er der flest piger og kvinder. Mange får først stillet den rigtige diagnose efter flere år med behandling for astma, der ikke virkede.
Et tilskudsberettiget besøg via sygesikringen kræver normalt en henvisning fra egen læge. Du kan også blive set som privat- eller forsikringspatient, og der er ikke krav om henvisning.
Klinikken udreder anstrengelsesudløst åndenød med objektive tests, og EILO er et af klinikkens særlige ekspertiseområder. Der kræves normalt en henvisning fra egen læge; du kan også blive set som privat- eller forsikringspatient. Denne side er generel information og erstatter ikke en lægelig vurdering.