Privatlivspolitik
Sådan behandler vi dine person- og helbredsoplysninger.
Hos Walsted Lungeklinik behandler vi dine oplysninger fortroligt og kun i det omfang, det er nødvendigt for at udrede og behandle dig. Denne side beskriver, hvad vi indsamler, hvorfor, og hvilke rettigheder du har efter databeskyttelsesforordningen (GDPR) og sundhedsloven.
Senest opdateret: 4. september 2026
Dataansvarlig
Dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger er:
- Walsted Lungeklinik v/ Emil Ingerslev Walsted
- Jægersborg Allé 16, 3. sal, 2920 Charlottenlund
- CVR-nr.: 27711812
- Kontakt: kontakt@emilwalsted.dk · +45 21 74 65 74
Har du spørgsmål til, hvordan vi behandler dine oplysninger, er du velkommen til at kontakte klinikken på ovenstående.
Hvilke oplysninger vi behandler
For at kunne udrede og behandle dig behandler vi følgende kategorier af oplysninger:
- Almindelige personoplysninger, fx navn, CPR-nummer, adresse og kontaktoplysninger.
- Helbredsoplysninger, fx din journal, sygehistorie, undersøgelses- og prøvesvar samt oplysninger om din medicin.
Vi indhenter oplysningerne fra dig, fra henvisningen fra din egen læge og, hvor det er relevant og tilladt, fra andre behandlere, der har været involveret i din behandling.
Formål
Vi behandler dine oplysninger til følgende formål:
- Undersøgelse, diagnostik og behandling af din tilstand.
- Journalføring, som loven kræver.
- Afregning med regionen og den offentlige sygesikring.
Retsgrundlag
Vores behandling af dine personoplysninger sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen og den danske sundhedslovgivning:
- GDPR art. 6, stk. 1, litra c og e: behandling, der er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse og for at udføre en opgave i samfundets interesse.
- GDPR art. 9, stk. 2, litra h: behandling af helbredsoplysninger til brug for diagnostik samt sundhedspleje og behandling.
- Databeskyttelseslovens § 7, stk. 3 og § 11: det nationale grundlag for at behandle helbredsoplysninger og cpr-nummer i forbindelse med din behandling og journalføring.
- Sundhedsloven samt journalføringsbekendtgørelsen.
Modtagere
I forbindelse med din behandling kan dine oplysninger blive delt med følgende:
- Din egen læge og andre behandlere via sikker kommunikation (MedCom/sundhedsdatanettet), når det er relevant for din behandling.
- Region Hovedstaden og den offentlige sygesikring i forbindelse med afregning.
- Laboratorier og billeddiagnostiske udbydere, hvor sådanne undersøgelser er nødvendige.
- Sundhed.dk, hvor dine prøvesvar og klinikkens praksisdeklaration offentliggøres, i det omfang lovgivningen kræver det.
- Den Nationale Henvisningsformidling, som formidler din henvisning videre til klinikken, under en databehandleraftale.
- Databehandler for klinikkens journalsystem (EG Clinea / EG A/S) under en databehandleraftale.
Vi sælger ikke dine oplysninger, og vi videregiver dem ikke til markedsføring.
Opbevaring
Vi opbevarer dine oplysninger, så længe lovgivningen kræver det. Patientjournaler skal som udgangspunkt opbevares i mindst 10 år efter den seneste optegnelse. Oplysninger, der alene behandles til afregning, opbevares, så længe reglerne om regnskab og afregning kræver det.
Dine rettigheder
Efter databeskyttelsesforordningen har du en række rettigheder i forhold til vores behandling af dine oplysninger:
- Indsigt, så du kan få at vide, hvilke oplysninger vi behandler om dig.
- Berigtigelse, så urigtige oplysninger kan blive rettet.
- Sletning (begrænset af vores lovpligtige journalføring).
- Begrænsning af behandlingen.
- Indsigelse mod behandlingen.
Fordi vi er underlagt en lovpligtig journalføringspligt, kan nogle af disse rettigheder være begrænsede. Vil du gøre brug af dine rettigheder, kan du kontakte klinikken på oplysningerne under »Dataansvarlig«. Vi svarer hurtigst muligt og inden for de frister, loven fastsætter.
Skriver du på e-mail, så husk, at almindelig e-mail ikke er en sikker kanal: send ikke cpr-nummer eller helbredsoplysninger med. Du er også velkommen til at ringe i telefontiden.
Klage
Er du utilfreds med, hvordan vi behandler dine personoplysninger, kan du klage til Datatilsynet, datatilsynet.dk.
Denne hjemmeside
Hjemmesiden er bygget til at behandle mindst muligt om dig, og al behandling sker i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen (GDPR). Hjemmesiden indsamler ingen personoplysninger om besøgende. Denne hjemmeside formidler alene information. Patientjournaler og helbredsoplysninger behandles aldrig her; booking og beskeder foregår via den separate patientportal, og henvisning via din egen læge.
Ingen cookies
Hjemmesiden sætter ingen cookies for besøgende og gemmer intet i din browser, heller ikke lokal lagring. Derfor ser du intet cookiebanner: der er ikke noget at give samtykke til. Dit sprogvalg gemmes ikke; det følger alene den adresse, du besøger (dansk på /, engelsk på /en/). Klinikkens lukkede medarbejder-område anvender nødvendige login-cookies (session, »husk mig« og forhåndsvisning før lancering), men det gælder alene personalet, aldrig besøgende.
Anonym, aggregeret besøgsstatistik
For at forstå, hvilke sider der bliver brugt, fører hjemmesiden en helt anonym, aggregeret besøgsstatistik, som vi selv hoster. Ved en sidevisning registreres kun: dato og time, sidens adresse (sti), det domæne du eventuelt kom fra (fx google.com, aldrig den fulde adresse) samt en grov enhedstype (mobil, tablet eller computer). Der gemmes aldrig IP-adresser, cookies, enheds-id’er eller andre oplysninger, der kan henføres til dig. Statistikken indeholder derfor ingen personoplysninger i databeskyttelsesforordningens forstand. Tallene opbevares på klinikkens egen webhost i højst 24 måneder og deles ikke med nogen. Statistikken respekterer desuden din browsers »Do Not Track«/»Global Privacy Control«-indstilling.
Ingen tredjeparter
Hjemmesiden indlæser intet fra tredjeparter: skrifttyper og alle øvrige ressourcer leveres fra vores eget webhotel, og der er hverken indlejrede kort, videoer, tracking-scripts eller CDN’er. Din IP-adresse deles derfor ikke med Google eller andre, blot fordi du besøger siden, og vi deler ingen data fra hjemmesiden med tredjeparter. Enkelte links fører til eksterne tjenester (fx rutevejledning hos Google eller Apple Maps samt sundhed.dk). De åbnes først, når du selv klikker, hjemmesiden sender ingen henvisningsoplysninger med, og derfra gælder de pågældende tjenesters egne privatlivsvilkår.
Hosting i EU
Hjemmesiden og dens statistik hostes hos vores webhost one.com i datacentre i Danmark/EU. Ingen data fra hjemmesiden overføres til lande uden for EU/EØS.
Ud over den anonyme besøgsstatistik ovenfor fører webhotellet one.com egne, almindelige driftslogfiler til drift og sikkerhed. Disse logfiler indeholder typisk IP-adresser og er adskilt fra klinikkens egen anonyme statistik.
Patientportalen, du bruger til at booke tid og skrive til klinikken (EG Clinea), er en separat tjeneste med sin egen privatlivspolitik. Når du bruger portalen, gælder den pågældende tjenestes vilkår og privatlivspolitik.